S68 er hjemmehørende i Hjørring kommune. Klubben er med sine
knap 1000 medlemmer en af de største specialidrætsklubber i
Hjørring Kommune. S68 vil gerne medvirke til, at alle borgere i
Hjørring får et indgående kendskab til svømning, dels ved en
markant profilering, samt ved at tilbyde en bred vifte af
vandaktiviteter. Klubbens sportslige visioner udspringer af
klubbens formålsparagraf, samt klubbens filosofi om at være en
svømmeklub med en bred organisation indeholdende tilbud med både
motionssvømning, svømmeskole og elitesvømning.
Svømmeklubben S68 arbejder hele tiden på at blive bedre, til
dette formål er der nedsat en række udvalg, der gør det muligt at
fokusere på et enkelt område. Dette koncept har været med til at
udvikle klubben i en positiv retning. Bestyrelsen bliver opdateret
hvert år på klubbens generalforsamling, mens der gerne er løbende
udskiftninger i de enkelte udvalg.